Denmark - Danish

ABB's website uses cookies. By staying here you are agreeing to our use of cookies. Learn more

Databeskyttelse

ABB respekterer din ret til et privatliv

Generelt


Læs venligst denne fortrolighedserklæring omhyggeligt igennem. Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte os.

ABB koncernen (samlet kaldet “ABB”) bruger eRecruitment som et vigtigt værktøj til at tiltrække, rekruttere og fastholde medarbejdere. ABB eRecruitment værktøjet giver personalemedarbejdere mulighed for at offentliggøre ledige stillinger hos ABB i hele verden, og potentielle kandidater kan registrere sig i ABB’s talentpulje og derefter søge efter og ansøge om disse ledige stillinger.

Formål


Ved at registrere din kandidatprofil i ABB’s talentpulje giver du ABB dine personlige oplysninger og tilkendegiver, at du er interesseret i ansættelse hos ABB. Dine personlige oplysninger kan derfor blive brugt ved besættelse af ledige stillinger, som kan omfatte en enkelt specifik stilling eller flere mulige stillinger, som ikke indgår i din oprindelige ansøgning.

Dine oplysninger vil blive delt mellem ABB’s HR-afdelinger og andre funktioner (f.eks. linjeledelse) for at afgøre, hvor godt din ansøgning passer til den stilling, du har ansøgt om eller mulige fremtidige stillinger. Derudover vil data i din ansøgning blive gennemgået sammen med yderligere oplysninger, du giver ABB under rekrutteringsprocessen (f.eks. interview, vurderinger, referencer). Hvis din ansøgning accepteres, vil dine oplysninger blive brugt til personaleadministration, herunder etablering af en personalefil, og til ledelsesformål. Dine kontaktoplysninger kan også blive brugt til at forbedre din jobsøgningserfaring og ABB’s HR rekrutteringsproces. Du kan for eksempel blive bedt om at deltage i spørgeundersøgelser i forbindelse med rekrutteringen. Din deltagelse i sådanne spørgeundersøgelser er helt frivillig. Dine oplysninger kan også blive brugt til juridiske, lovmæssige og statistiske formål.

Du har i henhold til den danske persondatalov ret til at få indsigt i de indsamlede og databehandlede oplysninger, hvis du ønsker dette. 

For at ansøge om en stilling vil ABB bede dig om at indtaste dine personlige oplysninger og dine kontaktoplysninger, arbejdserfaring, uddannelse, kompetencer, kvalifikationer og jobreferencer. Du kan også vedhæfte dokumenter som supplement til dine oplysninger såsom dit CV, og jobrelaterede spørgeskemaer kan blive integreret i ansøgningsprocessen.

Overførsel


ABB er en virksomhed, der opererer globalt. Dine oplysninger kan derfor blive brugt globalt i forbindelse med ABB’s rekrutteringsproces. Du er indforstået med, at dine oplysninger kan blive behandlet i lande med en databeskyttelseslovgivning, der ikke er så streng som i dit hjemland. Ved at stille dine oplysninger til rådighed accepterer du sådanne overførsler.  ABB vil gøre sit yderste for at beskytte dine personlige oplysninger og forhindre uautoriseret adgang.

Adgang til data


Alle dine oplysninger vil kun blive tilgået af ABB medarbejdere, der er involveret i rekrutteringsprocessen hvor som helst i verden, samt af autoriserede tredjeparter såsom virksomheder og IT-administratorer, der hjælper ABB med rekrutteringsprocessen.

Tilbageholdelse af data

Dine oplysninger vil blive gemt i systemet i 12 måneder efter din seneste profilopdatering. Hvis din ansøgning ikke bliver accepteret, vil ABB kontakte dig inden for 12 måneder og bede dig opdatere dine oplysninger. Hvis du foretrækker ikke at opdatere dine oplysninger på det tidspunkt, vil din profil automatisk blive slettet. Dine oplysninger vil kun blive gemt i en længere periode, hvis den lokale lovgivning foreskriver dette.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende denne erklæring eller databeskyttelse generelt, bedes du kontakte os.

Ved at klikke på “Jeg accepterer” bekræfter du, at du accepterer ovenstående, og at dine oplysninger er nøjagtige, sande, fuldstændige og ikke vildledende og i særdeleshed, at du har alle de akademiske og faglige kvalifikationer, du påstår. Derudover accepterer du, at ABB må gøre, hvad der er tilladt ifølge den lokale lovgivning for at få verificeret de oplysninger, du har givet til enhver tid i løbet af ansøgnings- og rekrutteringsprocessen. Det kunne omfatte samtaler med tidligere arbejdsgivere, akademiske og/eller erhvervsuddannelsesinstitutioner og andre instanser, som det er tilladt ifølge loven.