Global site

ABB's website uses cookies. By staying here you are agreeing to our use of cookies. Learn more

Værd at vide om maksimalafbrydere

ABB’s maksimalafbryderne kan meget mere end blot at udkoble ved en overbelastning eller en kortslutning.

Med den nye serie af touch-relæer til maksimalafbryderne er der kommet mange nye funktioner og anvendelsesmuligheder.

Integration i CTS- og SCADA-system

Maksimalafbryderen kan nu integreres i både CTS- og SCADA-systemet på samme tid, også selvom de to systemer anvender to forskellige kommunikationsprotokoller. Ved at forbinde maksimalafbryderen kan den fx  anvendes til overvågning af motorbelastning eller varmelegemer samt melde alarm ved for højt eller for lavt forbrug, og samtidig indeholder den også energimåling.

Adaptiv beskyttelse

Adaptiv beskyttelse er en ny mulighed, hvor maksimalafbryderen selv kan ændre indstillinger efter aktuelle driftsforhold. Et eksempel er ved skifte fra netdrift til generatordrift. Her kan maksimalafbryderen selv skifte indstillinger fra et sæt indstillinger til et andet, og derved er det muligt at optimere indstillingerne med hensyn til selektivitet ved to forskellige kortslutningsniveauer.

I/O-modul med gode programmeringsmuligheder
Ved at tilføje et I/O-modul kan der programmeres både ind- og udgange. Indgange kan blandt andet bruges til at skifte indstillinger i forbindelse med adaptiv beskyttelse eller fjerne tidsforsinkelsen på bryderen ved arbejde i tavlerummet samt aktivere eller deaktivere kommandoer for ind- eller udkobling. Udgangene kan fx programmeres til at give en præ-alarm ved en specifik belastning, således at der kan reageres, inden bryderen udkobler.

Elektronisk opdatering
Opdatering af relæet med ekstra beskyttelsesfunktioner kan nu foretages med din mobiltelefon, iPad eller pc. Bryderne har som standard indbygget Bluetooth, og det er muligt efterfølgende at tilkøbe yderligere funktioner til bryderen, hvilket i alle tilfælde vil være nemmere og hurtigere end at udskifte relæet.

ABB web feeds