Kabelskabe CDC2000
CDC2000 kombinerer stålskabets styrke med plastskabets fleksibilitet. Samtidig sikrer det tidssvarende design, at skabet falder diskret ind i alle miljøer. CDC2000 er godkendt til tæthedsklasse IP44, hvilket sikrer komponenterne mod utilsigtet berøring og fugt.
CDC2000 er et komplet kabelskabsprogram, der kan anvendes som elskab, til bredbånd, antenneanlæg,
teleinstallation, fordelingsskab, målerskab og gadebelysning. ABB har mange års erfaring med produktion og salg af kabelskabe og kan derfor tilbyde vores kunder et overbevisende kvalitetsprodukt.
Konstruktion
CDC2000 består af en ramme af prægalvaniseret stål samt en boks af slagfast termoplast og har dermed en yderst solid konstruktion. Konstruktionen beskytter effektivt mod slag og korrosion
og er samtidig brandhæmmende. CDC2000 opfylder IEC/EN 61439-5 og findes i fem størrelser.