Project Manager til Marine

Project Manager til Marine

 Tilbuddet er udløbet

Vil du have et job med stor frihed og masser af kundekontakt i nyt team i Odense? Har du erfaring med projektledelse, og kunne du tænke dig en mere fri rolle, end du har i de fleste projektlederjob i ABB? Hvis ja har vi det helt rigtige job klar til dig i vores Marine & Ports team i Odense. Vi har succes, men vi ser et kæmpe potentiale, som du skal spille en nøglerolle i at forvandle til nye aftaler og projekter. Du får gode kolleger på kontoret i Odense – alle med solid viden om marinesegmentet.

Opgaver :

Stort og spændende ansvar fra salg til endelig aflevering.

Som projektleder skal du bidrage til at sælge og drive små og mellemstore projekter i størrelsesordenen 100.000 – 10 mio. DKK. Kunderne er primært danske rederier, og produkterne er ABB’s topklasse automationsløsninger. Fokus er særligt service og opgraderinger.

Du er med hele vejen fra salg over tilbudsgivning til endelig aflevering. Da vi som sagt ser et stort potentiale i markedet, er en af dine vigtige opgaver at spotte muligheder for mersalg og få sat møder op med kunderne, så du kan præsentere dine ideer og få kunden med på dem – med deltagelse af dine tekniske ekspertkolleger, når du mener, at det er nødvendigt.

Som projektleder fordeler du rollerne mellem de forskellige projektdeltagere og herunder sikre, at du har de rette ressourcer til rådighed for at gennemføre de enkelte projekter. Du driver projekterne, så vi leverer høj kvalitet, til aftalt tid og inden for budget. Du styrer også underleverandører og indkøber produkter og ydelser til projekterne.

Krav:

Erfaring med projektledelse og lyst til salg og kundekontakt.

Du har en god allround forståelse for ABB's automationsløsninger. Din hidtidige karriere har også givet dig erfaring med projektledelse. Samtidig har du lært, at du trives godt, når du er ude hos kunderne. Du har nemt ved at se, når der noget hos kunden, som ikke kører helt optimalt, og som kunne køre bedre med andet/nyere ABB udstyr – og du er ikke bange for at bringe det på banen. Du kan derfor også se de spændende muligheder i et job med stor frihed og meget varierede opgaver.

Yderligere information

Ansøgning og kontakt.

Du søger jobbet via vores hjemmeside abb.dk/job. Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til Mikael Schakenda på +47 701 14165 eller +47 992 72167, LBU Manager Marine Service, DK. Ansøgningsfristen er den 31. august 2018.

Sted:
Odense SØ, South Denmark, Denmark
Kontrakttype :
Fast/permanent
Business Unit :
Business Unit Marine & Ports
Publiceringsdato :
2018-08-08
Jobfunktion:
Projektstyring
Publicerings-ID:
DK65312109_E2

ABB er teknologisk førende inden for el-net, elektrificeringsprodukter, industriel automation, robotter og motorer. Vi betjener kunder globalt inden for energiforsyning, transport og infrastruktur. Med mere end 130 års innovation skaber ABB i dag fremtiden inden for industriel digitalisering med to klare værdiskabende formål: at transportere el fra en hvilket som helst el-kilde til en hvilken som helst stikkontakt samt at automatisere virksomheder fra råstof til færdigvarer. Som hovedsponsor og teknologipartner for Formel E, den fuldstændig el-drevne internationale FIA motorsportsklasse, flytter ABB grænserne for elektrisk transport i retning af en bæredygtig fremtid. ABB opererer i mere end 100 lande med mere end 147.000 medarbejdere. www.abb.com

Del denne jobannonce.

Kender du nogen, der kan være interesseret i dette job? Send dette job direkte via e-mail for at opfordre til at skabe en bedre verden sammen med os.






 Lignende jobs