Økonomiassistent med lyst til ansvar

Økonomiassistent med lyst til ansvar

Vil du gøre en mærkbar forskel i et godt team, der er inde i en super spændende udvikling? Har du erfaring med administration og økonomi, og har du lyst til et job, hvor du og din indsats virkelig kan mærkes på den gode måde, så har du alle tiders mulighed lige her. Du kan se frem til et stort ansvar i en førende virksomhed, der er inde i en meget spændende udvikling med fuld fokus på vækst. Du kan også glæde dig til at komme ind på en virkelig god arbejdsplads, hvor du er omgivet af dygtige og hjælpsomme kolleger. Ansvarlighed, respekt og teamwork er nøgleord for os.

Tasks:

Du holder styr på økonomien i alle vores projekter.
Som økonomiassistent i vores projektlederafdeling er du med til at holde styr på økonomien og dermed også på fundamentet for vores forretning. Du arbejder med to hovedområder: På den ene side kontrollerer og godkender du alle omkostningerne i projekterne (timer, diæter m.m.). På den anden side står du for fakturering og opfølgning på betalinger. Med andre ord er du med hele vejen fra start til slut i projekter, der spænder fra 20.000 kr. til tocifrede millionbeløb.

Derudover administrerer du valutasikring og bankgarantier til kunder. Du er også med til at forberede og deltage på månedlige projektgennemgange med projektlederne samt udarbejde referater for de aftalte aktioner. Sideløbende assisterer du projektlederne med opfølgning på nøgletal og generel hjælp til økonomisk rapportering. Du kommer også til at varetage løbende kontrol med overholdelse af finansielle instruktioner og regnskabsregler samt udarbejde rapportering og præsentationer.

Vores 12-personers projektlederafdeling er fordelt på kontorerne i Esbjerg og Odense. Der er flest kolleger i Odense, så umiddelbart er det smartest, hvis du får kontor her. Men er det bedre for dig med Esbjerg, finder vi ud af det. Du skal bare være klar til at besøge det andet kontor minimum et par gange om måneden.

Requirements:

Økonomisk uddannelse og erfaring med at arbejde i ERP-system.
Du har en økonomisk orienteret uddannelse og god erfaring med at håndtere daglige driftsopgaver ift. økonomi. Herunder er du vant til at arbejde med et ERP-system og blandt andet at fakturere. Vi bruger SAP, så hvis du ikke kender til det system, kan du med dine gode IT-evner hurtigt lære det.

Som økonomiassistent er du selvfølgelig struktureret og har styr på detaljerne. Du er ikke bange for at dele dine gode ideer hvis du kan se, at vi kan gøre tingene på en smartere måde. Det er naturligt for dig at hjælpe andre. Samtidig holder du projektlederne i ørerne og skubber til dem, så de giver dig de informationer og tal, du har brug for – altid med godt humør og fokus på, at vi er et team.

Additional information

Industriel Automation – din nye afdeling.
Du bliver en del af vores forretningsenhed ”Oil, Gas & Chemicals” i divisionen Industrial Automation. Siden 1980’erne har vi leveret løsninger indenfor elektro, instrumentering samt sikkerheds- og kontrolsystemer, der blandt andet er med til at nedsætte energiforbruget. Med kontorer i Esbjerg og Odense servicerer vi kunder i hele spændet fra salg til idriftsættelse af både komplette projekter og mindre serviceopgaver – på sites onshore og offshore.

Vi arbejder med rådgivning, design, projektering, fabrikstest, idriftsættelse og vedligehold af primært ABB’s markedsførende el- og automationssystemer. Sikkerhed er vores prioritet nr. 1, og vi er certificeret indenfor Functional Safety Management for leverance af sikkerhedssystemer til procesindustrien. Industrial Automation Oil, Gas and Chemicals divisionen tæller på globalt plan 4.000 medarbejdere, hvoraf vi er ca. 75 medarbejdere i Danmark.

Ansøgning og kontakt.
Søg jobbet online via vores enkle og nemt tilgængelige system. Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til projektchef Klaus Prior Landkildehus på 2425 5598. Ansøgningsfristen er den 2. januar 2019.

Location:
Odense SØ, South Denmark, Denmark
Contract type:
Regular/Permanent
Business unit:
Business Unit Oil, Gas & Chemicals
Date posted:
2018-11-30
Job function:
Project Management
Publication ID:
DK66960949_E1

ABB er teknologisk førende inden for el-net, elektrificeringsprodukter, industriel automation, robotter og motorer. Vi betjener kunder globalt inden for energiforsyning, transport og infrastruktur. Med mere end 130 års innovation skaber ABB i dag fremtiden inden for industriel digitalisering med to klare værdiskabende formål: at transportere el fra en hvilket som helst el-kilde til en hvilken som helst stikkontakt samt at automatisere virksomheder fra råstof til færdigvarer. Som hovedsponsor og teknologipartner for Formel E, den fuldstændig el-drevne internationale FIA motorsportsklasse, flytter ABB grænserne for elektrisk transport i retning af en bæredygtig fremtid. ABB opererer i mere end 100 lande med mere end 147.000 medarbejdere. www.abb.com

Share this job ad.

Know someone who might be interested in this job? Email this posting directly and encourage people to make a better world with us.






Related jobs