TruONE-konstruktion tager ABB’s ATS-omskiftere til nye højder for sikkerhed

TruONE-konstruktion tager ABB’s ATS-omskiftere til nye højder for sikkerhed

ABB’s nye ATS-omskiftere TruONE er i en klasse for sig, når man ser på fremtiden og hele den digitale udvikling.

ATS-omskiftere har været kendt og anvendt i mange år i forbindelse med nødforsyning til kritiske anlæg, såsom hospitaler, teleselskaber, datacentre og industrien generelt. Den teknologiske udvikling har betydet, at flere og flere projekterer nødforsyning ind allerede ved starten af et nyt byggeri eller ved renovering af et eksisterende for at sikre og opretholde driften ved et eventuelt strømnedbrud.

Nedbrud kan i sidste ende betyde store økonomiske udgifter for den enkelte virksomhed med mistede data til følge, eller der kan opstå kritiske situationer, som i værste fald kan have store menneskelige omkostninger.

Hvilken funktion har en ATS-omskifter?
En ATS-omskifter måler på netforsyningen, og ved afvigelse på spænding, frekvens eller fasebalance skifter den over til nødforsyning, som enten kan være en generator eller en anden transformer. Når nettet vender tilbage, kobler ATS-omskifteren tilbage og sørger for, at nødforsyningen/generatoren bliver lukket ned igen.

Sikkerheden er i top
TruONE findes i tre levels fra den helt simple løsning til den mere avancerede med kommunikation og dataopsamling. TruONE er en del af ABB AbilityTM, som er den digitale platform, ABB arbejder på. Det er en cloud-baseret løsning, hvor man kan opsamle alle sine data. Her har man mulighed for hele tiden at bevare overblikket over tilstanden på omskifteren.
I forhold til tidligere ATS-omskiftere er TruONE konstrueret på en måde, så der ikke er en masse stik og forbindelser mellem omskifter og styremodul. Dette er med til at mindske risikoen for fejlkilder på omskifteren.

HMI-styremodulet kan enten blive siddende på omskifteren eller placeres i tavlefront ved blot at forbinde et enkelt RJ45-kabel. TruONE har også en hurtigere og mere kontant omskiftning end tidligere modeller og kobler fra driftsforsyning til nødforsyning på kun 40-50 ms.

Klarer alle former for kommunikation
Når det kommer til kommunikation, klarer TruONE de syv mest anvendte kommunikationsformer, dvs. Modbus, Profibus, DeviceNet, Modbus TCP, Profinet, EtherNet/IP og IEC61850, hvilket gør den i stand til at kommunikere med en række andre ABB-produkter på den digitale platform. Her tilkøber man et kommunikationsmodul, som klikkes på omskifteren helt uden brug af værktøj. Dette har ikke været muligt på tidligere versioner.

Nem at montere og installere
TruONE er enkel at montere, da der kun er de terminaler, som behøves, og ikke noget, som skal laskes. Ved hjælp af software, som hentes på nettet, kan man hurtigt og enkelt indstille de parametre, som man ønsker.

Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn Twitter WhatsApp