Kundernes fokus er rettet mod de energieffektive løsninger

Kundernes fokus er rettet mod de energieffektive løsninger

I mere end 50 år har den danske virksomhed BarkerBille leveret industrielle ventilatorer med motorer til kunder over det meste af verden.

Når man er i en branche, hvor grundvilkåret er, at luft skal flyttes fra et sted til et andet, ved man også, at den proces er temmelig ressourcekrævende.

“Det kræver rigtig meget energi at flytte luft”, fortæller Henrik Ottosen, som er Senior Sales Engineer hos BarkerBille, og fortsætter:

“Derfor er det også vigtigt, at vi har fokus på energiforbruget, når vi designer ventilatorer”.

Gennem mange år har budskabet fra BarkerBille til deres kunder været, at energieffektive motorer måske er dyrere i indkøb, men i drift over længere tid, er den energieffektive løsning et bedre økonomisk valg.

Og noget kan tyde på, at det budskab efterhånden er begyndt at vinde indpas hos slutkunderne ude i f.eks. fabrikshallerne, hvor BarkerBilles ventilatorer anvendes.

“Vores produkter bliver typisk en del af et større tilbud hos anlægsbyggerne, som er vores kunder. Der har vi ikke ret mange muligheder for at påvirke, hvilke produkter, der vælges til og fra og tage dialogen om driftsomkostninger, for på det tidspunkt i processen er mange af beslutningerne allerede taget”.

Men på det seneste hører man hos BarkerBille andre og mere energi-opmærksomme toner allerede fra projektets begyndelse, fordi de kommer fra slutkunden. Det betyder, at anlægsbyggerne er nødt til at kunne tilbyde mere energirigtige løsninger. Og dem kan de få hos BarkerBille.

Henrik Ottosen, Senior Sales Engineer hos BarkerBille, understreger vigtigheden ved at tænke energieffektivitet og driftsomkostninger, når der designes industriventilatorer.
Henrik Ottosen, Senior Sales Engineer hos BarkerBille, understreger vigtigheden ved at tænke energieffektivitet og driftsomkostninger, når der designes industriventilatorer.
center

Frekvensomformere og SynRM-motorer: Et skridt mod mere bæredygtig drift

For at imødekomme kundernes stigende krav til energieffektive løsninger har BarkerBille taget et vigtigt skridt ved at tilbyde deres ventilatorer med ABB's IE5 SynRM, når høj energieffektivitet efterspørges. Disse motorer repræsenterer den nyeste teknologi inden for elektriske motorer og sætter en ny standard for energieffektivitet.

Ved at vælge ABB's IE5 SynRM-motorer til deres ventilatorer kan BarkerBiller dermed tilbyde kunderne en teknologi, der ikke kun opfylder deres nuværende behov, men også fremtidssikrer driften, så den bliver så energieffektiv og bæredygtig som mulig.

Michael Bøgeskov er produktchef hos ABB, Motors & Generators. Han fortæller, at IE5 SynRM-motorer bl.a. er designet til netop at minimere energitab og maksimere ydeevnen over et bredt reguleringsområde.

“Sammenlignet med traditionelle IE3-induktionsmotorer reducerer de energitabet med op til 40 %, hvilket fører til betydelige besparelser på elregningen og en markant reduktion af CO₂-udledningen over motorens levetid".
center

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved SynRM-teknologien er dens magnetfrie design. Ved at eliminere behovet for permanente magneter, som ofte indeholder sjældne jordarter, tilbyder ABB en mere miljøvenlig løsning uden at gå på kompromis med ydeevnen. Dette design tilbyder endvidere samme servicevenlighed som for traditionelle induktionsmotorer.

“Motorerne koster noget mere i indkøbsfasen,” fortæller Michael Bøgeskov og fortsætter: “Men besparelsen over tid i forhold til energibesparelser og lavere vedligeholdelsesomkostninger overstiger mange gange den mer-investering.”

Lavere temperatur giver mindre vedligehold

IE5 SynRM-motorerne er ideelle til anvendelser med varierende belastning, som f.eks. de anlæg, BarkerBille producerer ventilatorer til. Når de kombineres med frekvensomformere, kan motorernes hastighed og drejningsmoment præcist tilpasses det aktuelle behov, og det forbedrer energieffektiviteten og reducerer slid på systemet.

“Da motoren kan opereres ved en lavere temperatur, forlænger det også smøreintervallerne. Det er en af de helt konkrete fordele, når vi taler drift af motoren. Men mange overser, at det også er en meget mere lydsvag motor. Derfor er lydtrykket i rummet, hvor motoren skal stå, også meget mere behageligt for medarbejderne”, uddyber Michael Bøgeskov.

Energieffektivitet er ikke kun et spørgsmål om lovkrav

I følge produktchefen oplever han, i lighed med BarkerBille, at flere og flere kunder i disse år får øjnene op de mange fordele energieffektivitet tilbyder slutbrugerne.

“Det er en klar trend markedet, at man kigger i retning af mere energieffektive motorer som f.eks. ABBs IE5 SynRM. Faktisk ser vi, at selv om forskellige regelsæt foreskriver én type IE-klasse, efterspørger flere kunder motorer, som har en højere IE-klasse, end hvad reglerne foreskriver”.

At udnytte energien optimalt er med andre ord blevet et konkurrenceparameter. Når slutkunden stiller krav om energieffektive løsninger stiller det samtidig høje krav til både leverandører og producenter. Heldigvis skaber det plads til dem, der kan levere den ønskede effekt og de langtidsholdbare løsninger. Og den efterspørgsel er man klar til at imødekomme hos både BarkerBille og ABB.

Se videoen her

Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn X WhatsApp