Danmark står foran en markant udbygning af digitale infrastrukturer, drevet af kunstig intelligens (AI). Mens danske datacentre i dag samlet set råder over en kapacitet på omkring 350 megawatt, forventes tallet at runde 1.000 megawatt frem mod 2030.
Og det kræver et elnet i et helt andet gear, advarer Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien (DDI):
Vi har vækst og investeringer på vej, men infrastrukturen kan ikke følge med. Derfor kræver det en plan for udbygningen. Og det offentlige elnet alene kan ikke løfte den udvikling.
Hos teknologivirksomheden ABB har Rasmus Theill, der er Country Leader af Critical Power for Danmark og Norge hos ABB, endnu et perspektiv på de nye, store AI-datacentre.
AI Computing er kendetegnet ved, at strømforbruget og dermed datacentrets last svinger voldsomt over kort tid. Og når et center kan blive på flere hundrede megawatt i fremtiden, er det væsentligt, at også balancen i elnettet opretholdes.
AI-datacentre er en væsentlig aktør i at ændre dynamikkerne på energimarkedet. Der kommer en ny type af forbrugere til Danmark, og det bliver en udfordring at få elnettet til at balancere denne type belastning i fremtiden, hvis man ikke designer elektrificeringen korrekt, fortæller han.
Gigantkunder i elnettet
Datacentrene var tidligere relativt ukomplicerede at koble på nettet. De lå primært ved større byer, var én blandt mange forbrugere og holdt sig typisk på 5–10 MW. Men moderne datacentre er større og stiller helt andre krav til infrastrukturen.
De største projekter i dag ligger omkring 120 megawatt, men de vil blive endnu større snart. Flere af dem er allerede i pipeline, og det kommer til at fortsætte, siger Henrik Hansen.
Samtidig forventer DDI-direktøren, at datacenter-infrastrukturen ændrer sig. Smart trafik, sundhedsdata og mange andre typer data kræver flere mindre centre, der står tæt på slutbrugerne. Men samtidig vil der også være behov for de helt store datacentre, der får adgang til deres egen grønne energi.
Rasmus Theill fra ABB supplerer:
Når datacentrene skal projekteres, er det vigtigt, at bygherrer og rådgivere designer til fremtiden. Datacentermarkedet bevæger sig mod modulære opbygninger, hvor centrene udbygges gradvist over flere år. Hvis der er tale om AI-datacentre, er det altafgørende at indtænke den dynamiske belastning, der skal forsynes, så man ikke får operationelle udfordringer, mener han.
Effektiviseringer slår ikke til længere
Industrien har i mange år holdt energiforbruget nede via optimering. Men ifølge Henrik Hansen er den mulighed ved at være udtømt, fordi effekten nu bliver så meget større.
Hidtil har vi kunnet klare os med justeringer og effektiviseringer. Nu har vi brug for egentlige designspring. Det er større anlæg – og det kræver helt nye løsninger, siger direktøren, der peger på, at AI i sig selv kan give store energibesparelser på grund af effektiviseringer.
Henrik Hansen påpeger også, at samfundet generelt skal blive bedre til at udnytte datacentre som en lokal energigiver. For eksempel som balancegiver i elnettet, men også som varmekilde, da overskudsvarmen når en højere temperatur med den ny type af datacentre.
Comeback til Power-to-X?
Når elnettet bliver flaskehals, må sektoren finde alternativer. Derfor ser DDI en hurtig bevægelse mod lokale energiløsninger, partnerskaber med energiselskaber og investeringer i lagring.
Vi kommer til at se datacentre producere mere af deres egen energi. Power-to-X bliver interessant – ikke som en grøn gimmick, men som en nødvendig sikkerhed og backup, siger Henrik Hansen.
I dag sikres driften typisk med dieselgeneratorer, hvis nettet lukker ned. Det er hverken klimamæssigt eller politisk holdbart i fremtiden. Hvis datacentrene i stedet kan køre backup og balancering på for eksempel e-metanol, kan sektoren både reducere sit klimaaftryk og samtidig være løftestang for dansk PTX-produktion.
Datacentrene kan blive brændstoffet, der får Power-to-X op at flyve i Danmark. Det er en meget overset mulighed. Men det kræver politisk medvind at få det kommercielle fundament på plads, siger DDI-direktøren, der generelt savner politisk handlekraft og langsigtede nationale strategier for datacentermarkedet.
