Datacentermarkedet i Danmark står over for en voldsom vækst og udvikling i de kommende mange år. Ifølge prognoser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kommer datacentre til at stå for op mod en fjerdedel af Danmarks samlede strømforbrug i 2050. Især kunstig intelligens stiller store krav til håndteringen af enorme datamængder, og derfor skal der bygges datacentre, der bliver mange gange større, end dem vi hidtil har set.
I dag er datacentre typisk på få megawatt (MW), men allerede nu er der centre på tegnebrættet på 200 MW eller mere.
Fremtidens datacentre skal håndtere markant mere elektricitet – det kan være strømforbrug, der for bare ét datacenter svarer til alle husstande i Aarhus Kommune.
Stor last og udsving
Ikke nok med, at lasten er voldsom stor, så er der endnu en udfordring med AI-datacentrene – forbruget svinger nemlig voldsomt på kort tid. Det adskiller de nye datacentre markant fra dem, der indtil videre har været bygget.
I dag har datacentre i Danmark samlet set en kapacitet på 350 megawatt, men allerede i 2030 vil datacentres kapacitet være tredoblet, og udviklingen vil fortsætte over de næste mange år, forklarer Henrik Hansen, der er direktør hos interesseorganisationen Datacenter Industrien.
Hos teknologivirksomheden ABB ser Rasmus Theill, der er Country Leader hos ABB Critical Power i Danmark og Norge , andre udfordringer i horisonten.
Det er klart, at så store anlæg med voldsomme udsving er nødt til at blive balanceret, så både anlæggene selv, men også hele elnettet ikke påvirkes negativt. Til at skabe balance bør datacentrene anvende såkaldte AI ready UPS-løsninger - Uninterruptible Power Supply. Det er nødstrømsanlæg med indbygget batterilagring, der kan sikre en stabil forsyning og tilsikre at den dynamiske AI belastning fra datacentrene balanceres ud mod forsyningsnettet, forklarer han.
Mellemspændings-UPS er fremtiden
Fordi effekterne i fremtiden bliver så store i de nye AI-datacentre, bør udviklerne af datacentre ifølge Rasmus Theill kigge mod andre løsninger end de traditionelle, der er baseret på lavspænding.
I langt de fleste byggerier giver det god mening at bruge lavspændings-UPS, men fordi AI-datacentre er noget nyt kapacitetsmæssigt, kræver det andet end standard. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at bruge mellemspændings-UPS, der i højere grad er designet til den store last med dynamiske udsving. Det er vigtigt, at man designer den rigtige løsning med de særlige behov, AI-datacentre kræver, pointerer han.
Ifølge Rasmus Theill er der for datacentre især to fordele ved mellemspændings-UPS, som man ikke må se bort fra: Designet til større dynamiske belastninger i et modulært og skalerbart design, men også en bedre økonomi.
Anlægsudgifterne er generelt mindre ved mellemspænding, fordi kabelforbruget og behovet for store investeringer i ekstra kvadratmeter er mindre. Samtidig er det en fordel, at melllemspændings-UPS kan skaleres i takt med, at datacentret bliver udviklet hen over en periode. Det er vigtigt, at datacentrene bliver planlagt modulært, så udbyderne hele tiden er på forkant med udviklingen, men også eventuelle regulativer, der kan komme til i fremtiden, fortsætter han.
