Hele samfundet skal elektrificeres – inklusiv en buldrende AI-revolution – og energien skal komme fra vedvarende energikilder. Det er målsætningen for samfundet, men lige nu står vi over for knaphed i det offentlige elnet, og det udfordrer den stabile og bæredygtige energiforsyning. Ifølge fremskrivninger fra Energistyrelsen vil vi gå fra et årligt forbrug på cirka 40 TWh i 2024 til op mod 60 TWh i 2030.
I mange år har den grønne omstilling handlet om at få større produktion af grøn energi. Men nu er lange sagsbehandlings- og ventetider for tilslutning til elnettet blevet en af de største flaskehalse for elektrificeringen. Det giver en driftsrisiko for virksomheder, der let kan blive forretningskritisk.
Ifølge teknologivirksomheden ABB er der en række forholdsregler, som enhver ledelse bør tage stilling til i den situation, vi står i lige nu.

Det har overrasket en del virksomhedsledere, at den offentlige elforsyning ikke bare er en kilde med ubegrænset kapacitet. Men det må vi konstatere netop nu, at det er tilfældet, og det kommer efter alt dømme til at være en udfordring i mange år fremover. Vi oplever lige nu flere virksomheder, der er bekymrede for, om yderligere nettilslutning kan blive en udfordring at opnå i fremtiden, siger Jacob Stenger, der er forretningsdirektør hos ABB.
Heldigvis er der tiltag, som energitunge virksomheder kan gøre uafhængigt af det offentlige elnet. For det første er der mange lavthængende frugter at hente ved at få mere ud af den eksisterende tilslutning til elnettet. Det kan være ved hjælp af energieffektiviseringer, hvilket kan være alt fra skift af en gammel elmotor til moderne bygningsautomatik. Ved at skrue ned for det forbrug, virksomhederne allerede har, er det muligt at skrue op for forbruget til nye vækstinitiativer, fortsætter han.
Tag ejerskab og tænk langsigtet
ABB-direktøren råder til i højere grad at tage ejerskab over egen forsyning i så stor grad som muligt. Det kan for eksempel være ved at få solceller installeret – måske med en lagringsmulighed tilknyttet i form af batterier. På den måde reducerer virksomhederne afhængigheden af forsyningen fra elnettet.
Ud over at egenproduktionen giver et større energipotentiale, er det også med til at øge virksomhedernes modstandsdygtighed i en volatil verden, hvor forsyningssikkerheden fra det offentlige elnet er under pres, siger Jacob Stenger.
Ved at have eget energi-setup undgår man også såkaldte ’blackouts’ og ’brownouts’, der opstår i elnettet fra tid til anden, og som kan være yderst bekosteligt for en industri- og produktionsvirksomhed, fortsætter han.
Udnyt overskydende kapacitet

Som eksempel har ABB installeret solceller på taget af sin lagerbygning i Middelfart.. Solceller på facaden øger muligheden for at fange sollyset om vinteren. 
En kombination af solceller og batterier gør det muligt at producere omkring 45 procent af bygningens årlige energiforbrug.
Ifølge Jacob Stenger kan der på grund af den begrænsede kapacitet i elnettet opstå større behov for at balancere elnettet, og det kan måske være relevant for virksomheder at udnytte.
Der er mange virksomheder, der har en større tilslutning, end de egentlig har behov for i dag. Med den rette teknologi kan de potentielt være med til at balancere elnettet ved at modtage og afgive energien alt efter behov. På den måde er man også sikker på, at ens nettilslutning bliver brugt, og at man kan tilgå den, hvis ens energibehov i driften ændrer sig, pointer ABB-direktøren.
En fordel ved at omstille energiforbruget til mere grøn energi er, at de energiafgifter, som løbende bliver indført de næste år, bliver minimeret. Samtidig nævner Jacob Stenger, at der kan hentes offentlige tilskud til grønne aktiviteter for danske virksomheder.
Generelt opfordrer ABB-direktøren til, at der er fokus på, hvordan der bliver skabt markant mere grøn elektricitet og tænkt i alternative energiformer og -opbevaring. Den tilgang bliver en central del af løsningen på, hvordan hele samfundet kommer bedst muligt igennem den grønne energitransformation med et elnet, der er designet til et andet energisystem.
