Bygninger står for 36 % af energiforbruget og 40% af verdens samlede CO2-emission, så klimamæssigt er der meget at hente ved at optimere energiforbruget i bygninger.
Siden 1. januar 2020 har BR18 tilsagt, at der fremover skal benyttes vedvarende energi til opvarmning og etableres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg i nye bygninger med et varmebehov eller kølebehov over 290 kW. Det gælder fx institutioner, skoler, offentlige bygninger, kontorer, erhvervslejemål, industri, sportsfaciliteter og hospitaler.
Det giver rigtig god mening og er et udtryk for, at politikerne har fokus på emnet og ikke nøjes med at tale om det, siger Rasmus Trolle-Hemmingsen, Salgs- og Marketingchef for Smart Buildings hos ABB
Bekendtgørelsen lægger op til, at bygningsautomatik skal integreres i bygninger med et varmebehov eller kølebehov over 290 kW, hvilket i praksis svarer til bygninger på ca. 5.000 m² og opefter.
Man kan dog sagtens begynde med mindre bygninger, da markedet allerede i dag tilbyder produkter og løsninger, som er rentable næsten uanset areal og funktion, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen.
Priserne falder
ABB støder ofte på den antagelse, at bygningsautomatik er dyrt, hvilket også var tilfældet engang, ligesom fladskærms-tv har været det. Men udviklingen har gjort det både billigere og nemmere at få til.
De seneste tre-fire år er de brede og fremtidssikrede systemer i høj grad blevet konkurrencedygtige i forhold til mere snævre og specialtilpassede stand-alone-løsninger, fortæller Rasmus Trolle-Hemmingsen
Så der ikke nogen grund til at vente med at komme i gang. Tværtimod. Det gælder om at tilegne sig viden og opbygge erfaring nu, inden toget forlader perronen.
Nemt og ligetil
ABB har i mange år leveret energibesparende systemer og løsninger til bygninger, og i takt med den teknologiske udvikling og stigende digitalisering bliver løsningerne stadigt mere intelligente og ikke mindst relevante og interessante.
Priserne på komponenter falder hele tiden. Hertil kommer, at den fysiske kabling er enkel og overskuelig, hvilket gør det nemt at drifte og servicere installationen, siger Rasmus Trolle-Hemmingsen
For eksempel er fejlfinding ikke det samme detektivarbejde som ved mere traditionelle systemer med mange kabler. Fortrådningen er ofte blot et buskabel og således uden nævneværdige fejlkilder.
Stor fleksibilitet
Når man anvender et åbent system som eksempelvis KNX, er man sikret en enorm fleksibilitet og har adgang til et væld af produkter fra producenter over hele verden.
I dag findes der flere hundrede virksomheder, som løbende udvikler nye produkter til KNX-standarden. Det giver frit valg på alle hylder og stor sikkerhed for endnu flere funktionaliteter, innovativt design og spændende muligheder i fremtiden, siger Rasmus Trolle-Hemmingsen
Han peger også på, at den grafiske brugerflade og den bagvedliggende programmering bliver stadigt mere intuitiv og indbydende: Det er blevet betydeligt nemmere, hurtigere og mere logisk at sætte sig ind i, hvordan man konfigurerer systemerne. Ofte kan man copy-paste komplette rum fra det ene til det andet. Det er som med så meget andet, at man lige skal i gang og prøve det i praksis. Endelig vil man også opleve, at grænserne mellem BMS/CTS og IBI udviskes mere og mere.
Som eksempel nævner han Industriens Hus i København. Bygningen stod færdig i 2013 efter en omfattende ombygning, og er den dag i dag stadig et moderne, levende hus med imponerende løsningerne. Læs mere om projektet her
Microsofts nye domicil i Lyngby og ombygningen af plejehjemmet Akaciegården er et par andre gode eksempler på, hvordan bygningsautomatik kan være med til at skabe sikre, smartere og mere bæredygtige bygninger. Du finder flere spændende eksempler her
Overblik er vejen mod reduceret energiforbrug
Det er vigtigt at se mulighederne i det fulde perspektiv og at tænke dem ind i hele bygningens levetid. Undersøgelser viser, at der kan spares op til 35 % på belysning og 25 % på opvarmning, men også i projekteringsfasen er der meget at hente via digitale værktøjer som fx BIM, ligesom ABB står til rådighed med tips og tricks.
Når man får overblik over bygningens samlede energiforbrug, kan man igangsætte initiativer, der reducerer energiforbruget og forbedrer løsningen. Et grafisk dashboard visualiserer det hele, og man kan for eksempel sætte alarmindstillinger til at varsle om, hvornår det er tid til at udskifte lyskilder – og meget andet, uddyber Rasmus Trolle-Hemmingsen
Endelig vil sammenhængende bygningsautomatik også bidrage med at samle og formidle data om bygningers energimæssige tilstand, som kan indgå i Energistyrelsens nye Energi- og bygningsatlas. Men først og fremmest vil det give energibesparelser og en række service- og driftsmæssige fordele.
I min optik er det en klog og langsigtet beslutning at investere i bygningsautomatik, da det er en investering, der både tjener sig hurtigt hjem og giver god grund til at smile, slutter Rasmus Trolle-Hemmingsen.
