ABB Formula E er fuldt opladet til sæson 8 for bæredygtig motorsport

ABB Formula E er fuldt opladet til sæson 8 for bæredygtig motorsport

  • Testkørsel af sæson 8 begynder i Valencia
  • Ny videoserie Girls on Track hylder kvinder i serien til inspiration for næste generation
  • Lucas de Grassi bliver ambassadør for ABB
  • Klimainitiativer vil blive gennemført i hele sæson 8 for at skabe bæredygtige fremskridt

I denne uge vender sæson 8 af ABB FIA Formula E World Championship tilbage for fuld kraft. Det sker, når de 11 teams går på banen i Valencia for at testkøre fra den 29. november til den 2. december. De officielle testkørsler finder sted på Circuit Ricardo Tormo i Valencia. Banen blev bygget i 1999 til værtskabet for MotoGP og er opkaldt efter den spanske motorcykellegende Ricardo Tormo. Den 15 sving lange bane, der vil blive brugt i denne uge, byder på en række snævre sving og korte lige strækninger over 3,376 km.

Allerede i går aftes fik Formel E's producenter, teams, partnere og kørerne præsenteret den nye Gen3-bil, før den officielt bliver præsenteret i de kommende måneder. Gen3 er et stærkt symbol på den næste æra i Formel E, og samtidig er den en vigtig milepæl for ABB, som bliver officiel leverandør af opladning til de hurtigere og lettere biler, der vil blive brugt fra sæson 9.

ABB lancerer også en ny videoserie som en del af sit partnerskab med FIA Girls on Track. Serien vil vise kvinders forskellige og vigtige roller i ABB Formula E, og dermed inspirere næste generation til en karriere inden for motorsport via STEM-læring. Det supplerer ikke blot ABB's bæredygtigheds-strategi, men også de klimainitiativer, som selskabet vil gennemføre på løbsstederne i løbet af sæsonen.

I forbindelse med ABB Formula E-løb i bymidter rundt om i verden vil der bliver gennemført forskellige aktiviteter, der bidrager til at skabe bæredygtige fremskridt. Emnerne for aktiviteterne vil være: Innovative teknologier, sociale fremskridt og fremme af forandringer.

Theodor Swedjemark, Chief Communication and Sustainability Officer hos ABB udtaler: "Vi søger hele tiden nye måder at fremme engagementet i alle bæredygtighedsemner via mesterskabet og maksimere den positive indvirkning på de byer og lande, hvor løbene afholdes."

Samtidig byder ABB Lucas Di Grassi - Formel E-mester i sæson 3 og ambassadør for FN's miljøprogram - velkommen som ny ambassadør i mesterskabet. Hans engagement i bæredygtighed og e-mobilitet gør ham til den ideelle partner for ABB i samarbejdet om projekter, der fremmer bæredygtige fremskridt og tager fat på klimaudfordringen.

Brasilianeren Di Grassi bliver dermed en del af ABB's eksisterende ambassadører i mesterskabet, schweiziske Sébastien Buemi fra Nissan e.Dams og Simona de Silvestro fra Porsche, mens ABB fortsætter som officiel partner for Tag Heuer Porsche Formula E-teamet.

De 22 kørere, der starter verdensmesterskabssæsonen, er klar til at konkurrere benhårdt på banen, når de kæmper om at efterfølge de regerende mestre Nyck De Vries og Mercedes-EQ i fører- og holdkategorierne.

Kampen vil blive udkæmpet i hele 16 løb på 12 steder rundt om i verden, herunder tre nye spændende byer: Vancouver, Jakarta og Seoul. Det vil gøre det muligt for ABB at komme i kontakt med endnu flere kunder, fans og medier, hvilket yderligere vil skabe begejstring og opmærksomhed omkring verdens mest avancerede e-mobilitetsteknologier.

Løbet starter i Diriyah i Saudi-Arabien den 28. og 29. januar 2022, hvor kørerne igen vil konkurrere om natten på en bane, der er oplyst med LED-teknologi med lavt forbrug, som drives af fuldt ud vedvarende energi.

ABB er globalt førende inden for infrastruktur til elektriske køretøjer og tilbyder et komplet sortiment af opladnings- og elektrificeringsløsninger til elbiler, el- og hybridbusser, varevogne, lastbiler, skibe og jernbaner. ABB gik ind på markedet for e-mobilitet tilbage i 2010 og har i dag solgt mere end 460.000 opladere til elbiler på mere end 88 markeder.

ABB er en førende global teknologivirksomhed, der styrker omstillingen af samfundet og industrien for at opnå en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Ved at forbinde software med porteføljen af elektrificeringsprodukter, robotter, automation, motorer og frekvensomformere, løfter ABB de teknologiske grænser op til nye højder. ABB’s succes bygger på mere end 130 års ekspertise og drives af 105.000 dygtige medarbejdere i over 100 lande.


For yderligere information:

Marketing- og Kommunikationschef
Hanne Flyger
Tlf. 2445 0234
E-mail: hanne.flyger@dk.abb.com

ABB A/S
Meterbuen 33
2740 Skovlunde
Danmark


Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn X WhatsApp