Første fulde digitalisering af elnet på vej

Første fulde digitalisering af elnet på vej

Nu skal det være slut med pludselige udfald og drift "med bind for øjnene." Sjællandsk forsyningsvirksomhed er på vej med Danmarks første fulde digitalisering af elnettet på højeste niveau.

Vindmøller, solceller, varmepumper, ladere til elbiler – bare for at nævne nogle af de senest tilkommende aktører på det danske elnet. De er "kommet for at blive" som en vigtig del af den grønne omstilling, men samtidig er de med til at give grå hår i hovedet og søvnløse nætter hos mange danske forsyningsselskaber. For de forårsager harmonisk støj, hvilket kan føre til uventede nedbrud.

Mange vil nok mene, at det værste er uforudsigeligheden. Hvilket netop var baggrunden for, at en sjællandsk forsyningsvirksomhed indledte et samarbejde med os om digitalisering, fortæller Bo A. Hansen, Sales Manager hos ABB.

Virksomheden erkendte åbent og ærligt: "Vi ved, hvad der sker lige nu, men ikke hvad der sker om 5-10 år, så vi har brug for disse indsigter.”

Hvordan vil belastningen være, og hvordan skal vi håndtere støj m.m. samt garantere kvaliteten? Det skal der laves om på!" Og dét blev startskuddet til et samarbejde med ABB om en digitalisering af elnettet.  

Fra pilot til udrulning

Kombinationen af en voksende grøn omstilling, flere decentrale energikilder, kundernes ændrede forbrug og udsigten til et stigende energibehov gjorde, at forsyningsvirksomheden manglede overblik, så der kunne udarbejdes en plan for en fremtidssikret forsyning.

I samarbejde med kunden definerede vi en overordnet målsætning for projektet og blev enige om milepæle for digitaliseringen. Første milepæl var pilotfasen, hvor al funktionalitet blev testet, herunder måling af kortslutningsstrømme på mellemspændingssiden, kortslutningsindikation og koblingsmuligheder med måling af primærstrømme, spændinger og spændingskvalitet", siger Bo. A. Hansen.  

Desuden var målinger på lavspændingsnettet nødvendige af hensyn til udbredelsen og et stigende antal ladestandere til elbiler.

Nye tider

ABB introducererede i projektet de nyeste lavspændingssikringslister med mulighed for kobling på lavspændingsnettet samt måling af strømme, spændinger, effektfaktor og harmonisk støj som en indikator for kvalitet og tab.

Samtidig er det fysiske billede af ledningsnettet blevet digitaliseret, og i dag har forsynings­virksomheden det fulde – og transparente – overblik over driften og tilstanden af nettet. Alle personer tilknyttet vagtberedskabet har fået en tablet, hvor de hjemmefra kan koble på fjernkontrolsystemet og overvåge nettet, siger Bo. A. Hansen

Fuld digitalisering på vej

Efter godkendt pilottest, hvor fem stationer blev digitaliseret  med ABB RTU – remote terminal unit – med batteripack, modem m.m. i netstationerne fortsatte projektet. Desuden er der monteret sensorer på kabelfelter til kortslutningsindikation samt målinger på lavspændingsafgange. Alle fremtidige netstationer leveres som digitale stationer – færdigmonteret med RTU-enheder og med motorer på koblingsfelter til automatisk kontrol og styring af nettet.

Projektet udrulles over de kommende år, og forsyningsselskabet benytter egne medarbejdere til at installere de elektroniske komponenter i stationerne. Det vil give dem et retvisende billede af forbruget i elnettet og et optimalt fundament for at estimere, beregne og planlægge de investeringer, der kræves for at sikre forsyningssikkerheden.     

center

Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn X WhatsApp