Mens tommestokken er håndværkerens foretrukne måleredskab på byggepladsen, er DGNB blevet et vigtigt redskab for rådgivere og bygherrer i projekteringsfasen. Ikke mindst taget i betragtning af, at bygninger står for 36 % af verdens energiforbrug og for 40 % af det globale CO2-udslip.
Således har ABB forpligtet sig til at medvirke til en reduktion af deres kunders årlige CO2-udledning med mindst 100 megatons i 2030 – svarende til udledningen fra 30 millioner biler. Målet skal nås i samarbejde med kunder, leverandører, samarbejdspartnere og inden for ABB's egne rammer.
Selv en lille reduktion har stor miljømæssig og økonomisk effekt, og med ABB's løsninger til bygningsautomatik kan alle tage et skridt i den rigtige retning.
Intelligente bygninger
I den grønne omstilling spiller digitalisering med ABB Ability™ Energy and Asset Manager en væsentlig rolle. Det er en cloud-baseret løsning, der med grafisk visualisering giver et overordnet billede af bygningen og det aktuelle energiforbrug – ikke kun el, men også gas, vand og varme. Med indsatte set-punkter (værdier) og alarmer overvåger og styrer systemet automatisk bygningens forskellige komponenter.
Nøgleordet er sammenhængende bygningsautomatik. Herved opnår man en intelligent interaktion mellem lys, varme/køl, ventilation, solafskærmning m.m. Er der ingen personer til stede i lokalet, slukker lyset. Opvarmer solen lokalet, skrues ned for varmen og/eller aktiveres solafskærmning. Stiger luftfugtigheden i et mødelokale med mange deltagere, øges ventilationen – og så videre.
Formålet er at sikre en optimal komfort og velvære for bygningens brugere og samtidig minimere energiforbruget. Det giver rigtig god mening, og det giver point i DGNB-regnskabet.
Det siger loven
Den 1. januar 2020 trådte en ny bekendtgørelse for bygningsreglement 2018 (BR18) i kraft. Den omhandler blandt andet brug af vedvarende energi til opvarmning, ligesom der skal installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg i bygninger med et varmebehov eller kølebehov over 290 kW.
Systemet skal være i stand til løbende at overvåge og analysere energiforbruget samt kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlægs energieffektivt efter behovet i bygningen. Det skal også kunne overvåge den energimæssige effektivitet af bygningen, dens tekniske anlæg og detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene.
Det er allerede et krav, at der skal etableres bygningsautomatik i nye og eksisterende større bygninger over 290 kW, hvilket i praksis svarer til bygninger på ca. 5.000 m² og opefter, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen, salgs- og marketingchef for Smart Buildings hos ABB.
Han tilføjer:
Senest er EU-politikerne kommet med et nyt forslag, der vil nedsætte grænsen for etablering af bygningsautomatik til 70 kW, hvor bygninger helt ned omkring 2.000 m2 vil være omfattet.
Hensigten med bekendtgørelsen er kort sagt at skabe sammenhængende bygningsautomatik.
En hånd til klimaet
Udover den primære funktion at styre en bygning og dens installationer, har bygningsautomatik det klare formål at sikre brugerne maksimal komfort og samtidig nedbringe energiforbruget. Set over en bygnings samlede levetid (TCO = totally cost of ownership) er sammenhængende bygningsautomatik en klar gevinst på alle parametre.
ABB har i mange år leveret energibesparende systemer og produkter til blandt andet bygningsautomation. I takt med den teknologiske udvikling og stigende digitalisering bliver løsningerne stadigt mere intelligente og ikke mindst relevante og interessante. Det er helt i tråd med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
Helhedsbetragtninger
Alt hænger sammen. Med helhedstilgangen ser DGNB på ansvarligt ressourceforbrug og materialernes klimaaftryk, og det flugter fint med ABB's tilgang:
- Overalt i samfundet ser vi en stigende efterspørgsel på miljøcertificerede produkter. Derfor tilstræber vi hos ABB, at vi til enhver tid er så miljøvenlige som overhovedet muligt, så vores produkter – ud over at leve op til lovpligtige krav og tekniske standarder – blandt andet kan indgå i Svanemærket byggeri, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen og fortsætter:
På vores fabrik i Finland fremstiller de eksempelvis elmateriel af restplast fra de finske husholdninger, ligesom vi arbejder på EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk. Det er måske kun et lille bidrag i det store, globale billede, men dog et skridt i den rigtige retning – og dem tager vi hele tiden flere og flere af.
Man kan læse mere om ABB Ability™ Energy and Asset Manager, bygningsautomatik og hvordan ABB tænker DGNB-certificering og sammenhængende bygningsautomatik ind i sit nye domicil i Middelfart.