Frekvensomformere fra ABB sikrer pålidelig drift hos Audebo Pumpestation

Frekvensomformere fra ABB sikrer pålidelig drift hos Audebo Pumpestation

Pålidelige frekvensomformere var et afgørende parameter for valget af ABB hos Audebo Pumpestation. Frekvensomformerne indeholder desuden en række ekstrafunktioner, såsom autonom drift, der kan være nyttig i en kritisk situation.

Frekvensomformeren ACQ 580 er rettet mod vand- og spildevandsmarkedet. Og den er født med nogle nyttige ekstrafunktioner, som Audebo Pumpestation, der ligger ved dæmningen i Lammefjorden nord for Holbæk, som de første fik implementeret. Funktionerne følger med i prisen og betyder, at de tre ABB-frekvensomformere, Audebo Pumpestation har installeret i samarbejde med pumpefabrikanten Xylem, for eksempel kan køre forholdsvis autonomt.

Audebo Pumpestation, der drives af Lammefjordens Dige og Pumpelag, sikrer, at markerne i det inddæmmede og lavtliggende område, holdes drænede foroverfladevand fra byen ogdiverse produktion, f.eks. kartofler,ognår det regner.Via kanaler sørger pumpestationen for at få ledt vandet væk og ud i Lammefjorden.

Frekvensomformerne fra ABB sikrer, at vandniveauet måles, og at pumperne startes efter behov. Det er vigtigt, da vandet ellers vil kunne stige op på indersiden af digerne.

Implementering af ekstra funktioner

Da frekvensomformerne blev installeret, blev det aftalt med Xylem, at der som et forsøg skulle implementeres så mange ekstrafunktioner i drevene som muligt.

En af de funktioner er sensorløs flowmåling, hvor der er lagt værdier ind for pumper og rør. Dermed kan der beregnes et teoretisk flow for, hvor meget vand pumperne flytter. En af fordelene er, at det sparer en flowmåler, der er forholdsvis dyr at anskaffe.

Henrik Madsen, der er driftsleder i Lammefjordens Dige og Pumpelag, fremhæver flowmålingen som et nyttigt værktøj.

»Vi vil gerne vide, hvor meget vi pumper ud. Frekvensomformerne kan så at sige tage pumpernes karakteristika og ved indtastning af geometriske løftehøjder, kan man via en trykmåler på udgangsrøret definere, hvor meget pumperne leverer. Det resulterer i pumpeparabel, der lægges ind i frekvensomformeren. Baseret på den statiske trykhøjde og pumpetrykket kan frekvensomformeren give os et ret præcist estimat på de kubikmeter vand i timen, pumperne kan levere,« siger han.

Der bruges både reguleringsmæssigt og til rapportering til kommunen, hvilket er en stor fordel, understreger Henrik Madsen.

Fra venstre: Henrik Madsen, Anlægsforvalter, Lammefjordens Dige- & Pumpelag og Ulrik Vadstrup, Salgsingeniør i ABB
Fra venstre: Henrik Madsen, Anlægsforvalter, Lammefjordens Dige- & Pumpelag og Ulrik Vadstrup, Salgsingeniør i ABB
center

En anden ekstrafunktion er ø-drift. Det betyder, at frekvensomformerne kan køre autonomt, hvis de mister onlineforbindelsen, hvilket giver en ekstra sikkerhed.

»Der er indbygget nogle procedurer i frekvensomformerne, så de selvstændigt kan køre videre. De opretholder sikkerheden for, at pumpesystemet kan køre uden adgang til den eksterne data, der normalt afgiver oplysninger om, hvor meget vand der skal pumpes, hvordan og hvor hurtigt,« fortæller Ulrik Vadstrup, salgsingeniør hos ABB.

Pålidelighed er alfa og omega

Generelt fremhæver Henrik Madsen sit mangeårige samarbejde med ABB.

»Den service og pålidelighed, jeg har oplevet med hensyn til ABB’s frekvensomformere, har gjort valget nemt for mig. Hvis det hele er ved at drukne, skal jeg for alvor kunne regne med frekvensomformernes driftssikkerhed,« siger han.

Ved heftige regnskyl kommer den software, der styrer hvor mange pumper, der skal kobles ind, virkelig til gavn. Behovet for at flytte vand måles via differenstryk, så jo højere vandniveau, der er, jo hurtigere kører pumpen, og når vandet når et vist niveau, kobles den næste pumpe automatisk ind.

Funktioner efter behov

»I stedet for at bruge en standard frekvensomformer, har man med ACQ 580 fordel af en frekvensomformer med funktioner, der kan bruges efter behov. Prisen er stort set den samme, men man får de samme funktioner med, som man ellers skulle betale en programmør for at opsætte. De skal sådan set ’bare’ tændes,« siger Ulrik Vadstrup.

Ekstrafunktionerne er desuden gennemtestet af ABB, der står inde for, at de fungerer. Dermed kan man også blive fri for at vedligeholde eventuelle lignende funktioner i ens nuværende controller.

center

Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn X WhatsApp