
Som virksomhed håndterer forsikrings- og pensionsskabet Velliv de store forandringer, som samfundet står overfor i relation til klimaforandringer, sundhedsudfordringer og sociale forhold i befolkningen. Derfor er bæredygtighed og samfundsansvar en naturlig del af Vellivs hverdag og måde at drive virksomhed på. I 2021 nedbragte selskabet sit CO2-aftryk med 38 % fra sin investeringsportefølje sammenlignet med 2019.
Det er forhold og hensyn, som også spillede ind, da Vellivs domicil i Ballerup blev udvidet med 4.100 kvm. til i alt 12.000 kvm. Bygningen er i tre etager med åbne kontorlandskaber præget af multifunktionel indretning og masser af dagslys. Og netop lysets rolle har spillet en central rolles for arkitekt og bygherre. Det fortæller projektleder Frank Pedersen fra Hoffmann:
Belysningen reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys, så der er god lysdækning overalt, blandt andet ved hjælp af motordrevne solgardiner. Samtidig ændres det kunstige lys ved arbejdspladserne henover dagen. Om morgenen er lystemperaturen varm og blød. I løbet af formiddagen stiger intensiteten for så igen at dæmpes stille og roligt inden fyraften.

Hoffmann har installeret intelligent bygningsautomatik i Vellivs domicil i Ballerup. 
Belysningen reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys, så der er god lysdækning overalt
Lysets positive virkning
Der er tale om Human Centric Lighting, HCL, også kendt som døgnrytmelys. Lys påvirker vores humør, energiniveau og helbred. Ved brug af døgnrytmelys er det muligt at simulere dagslys og fremme ønskede scenarier.
Døgnrytmelys kan øge medarbejdernes energiniveau og koncentration, da mere og bedre lys er med til at skærpe sanserne. Lys med høj intensitet kan påvirke den enkeltes evne til at bevare opmærksomhed og kognitiv præstation.
Frank Pedersen forklarer videre, at lysstyringen og hele den sammenhængende bygningsautomatik er udført med ABB i-bus baseret på KNX-komponenter:
De åbne kontorlandskaber er delt op i zoner, og belysningen er programmeret individuelt til hver enkelt arbejdsplads for at give optimal komfort og det bedste arbejdslys.
DALI gateway Premium sikrer kommunikationen mellem KNX-installationen og DALI- forkoblingerne i de enkelte lamper. Døgnrytmelyset (HCL) styres i selve DALI gatewayen, så der skal ikke bruges andre produkter for at lave denne HCL-styring.

Hoffmann har installeret intelligent bygningsautomatik i Vellivs domicil i Ballerup. 
Belysningen reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys, så der er god lysdækning overalt. 
Belysningen reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys, så der er god lysdækning overalt.
Ilt til hjernen
En af de afgørende fordele ved KNX er, at det er et busbaseret system, så man nemt kan ændre på lokaler og flytte vægge. Hver enkelt komponent har sin egen adresse, og man kan let omprogrammere KNX. Ved at fjerne eller slutte en bevægelsesmelder til bussystemet har man hurtigt ændret i kontorindretningen.
Det er også bygningsautomatikken, som overvåger og styrer varme/køling og ventilation.
Termostater regulerer automatisk rumtemperaturen, mens sensorer måler CO2-indholdet i luften og sørger for en optimal luftudskiftning. Det handler om at skabe et behageligt indeklima og samtidig sikre rigeligt med ilt til hjernen, så man undgår at blive tung i hovedet og kan koncentrere sig om opgaverne, smiler Frank Pedersen.
Fuldautomatisk styring af bygningens varme og ventilation har primært to formål: Optimere komforten for de tilstedeværende og minimere energiforbruget. I tillæg sikres en sund bygningsmasse.
Sensorer registrerer lokalets aktuelle fugt- og CO2-indhold og sørger for at aktivere luftskiftet i henhold til de definerede værdier og opstillede retningslinjer. Bevægelsessensorer fra ABB kan også kombineres med fugt- og CO2-målere.

Belysningen reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys, så der er god lysdækning overalt. 
Belysningen reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys, så der er god lysdækning overalt. 
Hoffmann har installeret intelligent bygningsautomatik i Vellivs domicil i Ballerup.
Overvågning af energiforbrug
Med et sammenhængende system er der en intelligent interaktion mellem lys, varme/køl, ventilation, solafskærmning m.m. Er der ingen personer til stede i lokalet, slukker lyset. Opvarmer solen lokalet, skrues ned for varmen og/eller aktiveres solafskærmning. Stiger luftfugtigheden i et mødelokale med mange deltagere, øges ventilationen. Etc.
Grafisk visualisering giver et overordnet billede af systemet og det aktuelle energiforbrug. Med indsatte set-punkter (værdier) og alarmer overvåger og styrer systemet automatisk bygningens komponenter.
Brugervenlig løsning
Et KNX-system skal programmeres, før det tages i brug. Hos Velliv har Hoffmann sat hele anlæggets funktionalitet op ud fra ønsker og forventninger. Det er sket i samarbejde med arkitekt og bygherre.
- Her har vi haft stor hjælp af den grafiske brugerflade, der understøtter den intuitive programmering. Eksempelvis har vi kunnet copy-paste komplette zoner eller rum fra det ene til det andet, fortæller Frank Pedersen og tilføjer:
- Ved overdragelsen er det tekniske personale blevet instrueret i løbende justering af parametre og vedligehold. Kun ved at gøre det enkelt og overskueligt for de daglige brugere har det værdi. Det øger tilliden, trygheden og glæden ved en løsning, og dét skaber de bedste forudsætninger for den fysiske trivsel på arbejdspladsen.

