På sporet af høj driftssikkerhed og god økonomi

Jernbaner over hele verden holder sporskifterne sne- og isfri med SAN Electro Heat -varmesystemer baseret på ABB-komponenter – løsninger der tilmed sænker energiforbruget med op til 70 %.

center

Jernbaner og sporveje skal fungere hurtigt, sikkert, præcist og økonomisk døgnet rundt. Også når det fryser og sner. Dét har gjort løsninger fra den danske virksomhed SAN Electro Heat efterspurgt over hele verden.

- Vi leverer afisningsløsninger til jernbaner, sporveje og metroer i alle "kolde" europæiske lande, USA og Canada. Selv i Japan er vi ved at få fodfæste. Vores løsninger er i vidt omfang bygget med ABB-komponenter og har en levetid på mere end 20-25 år. Samtidig oplever kunderne en typisk energibesparelse på 40-70 % sammenlignet med ældre systemer.

Det fortæller Frank Islin, som er Railway Product Manager hos SAN Electro Heat. Han tilføjer:

- Vi har mere end 60 års erfaring med teknisk elvarme til vindmøller, opvarmning til procesindustrien og elektriske varmekabler til alle formål. Og så er vi med en halv million varmeinstallationer blandt verdens førende inden for afisning af køreledninger og komplette sporskiftevarmesystemer til jernbanesektoren.

Kortere tid

Frank Islin (tv) demonstrerer, hvordan firmaets varmelegemer anbringes på sporskifter for at holde dem sne- og isfri.
Frank Islin (tv) demonstrerer, hvordan firmaets varmelegemer anbringes på sporskifter for at holde dem sne- og isfri.
center

SAN Electro Heat's succes skal blandt andet ses i lyset af en kompromisløs tilgang til kvalitet. Det gælder både i valg af samarbejdspartnere, brugen af et bredt udvalg af ABB's koblingsmateriel og ikke mindst den tilførte tekniske viden og erfaring. Resultatet er løsninger, der i årevis viser deres værd i barske klimaer og kolde egne – og ikke mindst kan aflæses på kundernes bundlinjer og miljøregnskaber.

- Populært sagt kan enhver montere et varmelegeme på et skinnestykke eller et sporskifte, så sneen smelter. Vi gør det bare så effektivt, at kunderne sparer op til 70 % på energiforbruget, og det er ikke uvæsentligt i en verden, hvor både økonomi og grøn omstilling er i fokus, forklarer Frank Islin og kommer med et eksempel:

- Selv om vi bor i et lille land med relativt få kilometer jernbanespor, så kræver det, hvad der svarer til 1.800 husstandes årlige elforbrug, når der tændes for varmen i sporskifterne hen over vinteren. Og det giver sig selv, at det er sund fornuft – og ikke mindst god økonomi – at begrænse den tid, hvor varmen er tændt.

Teknologi viser vej

Ved hjælp af intelligent styring sikrer SAN Electro Heat, at firmaets afisningsløsninger kun er tændt, når er brug for det, og her spiller vejrdata en afgørende rolle, fortæller Frank Islin:

- BluePoint er vores vejrbaseret styring, hvor vi ud over at måle luftens temperatur, fugtighed, vind og nedbør også modtager kortsigtede og meget regionale vejrudsigter. Det hele behandles i systemets styring og aktiverer varmelegemerne, når det er nødvendigt. Og helst ikke et minut længere.

De lokale vejrudsigter og målinger kan også bruges til at advare eksempelvis pumpestationer ved kraftigt regnvejr, oplyser Frank Islin.

De mange vejrdata og informationer fra varmesystemerne opsamles, overvåges og styres via et SCADA softwaresystem i skyen (cloud) eller lokalt.

Kompakt strømovervågning

Her viser Railway Product Manager Frank Islin (tv) en avanceret styring med lokal vejrstation, der er kernen i SAN Electro Heat's afisningsløsninger til jernbaner.
Her viser Railway Product Manager Frank Islin (tv) en avanceret styring med lokal vejrstation, der er kernen i SAN Electro Heat's afisningsløsninger til jernbaner.
center

SAN Electro Heat benytter i vid udstrækning komponenter fra ABB – lige fra strømforsyninger, maksimalafbrydere og automatsikringer til touchpaneler og kompakte CMS-600 styreenheder og sensorer til måling af AC, DC og blandede strømme (TRMS).

- De små sensorer klipses direkte på komponenter eller kabler, så man undgår at klippe dem over. Sensorerne forbindes med kontrolenheden, der sender informationerne videre og giver et præcist billede af systemets tilstand. Enkelt og sikkert, understreger Frank Islin.

- Vi kan overvåge energiforbruget i tavlen og endnu vigtigere: De samme informationer fortæller, om de enkelte varmelegemer trækker strøm og dermed virker. Op til 64 sensorer kan installeres i to uafhængige linjer på hver styreenhed.

Ved at gå den teknologiske vej hjælper SAN Electro Heat sine kunder med at gå den grønne vej, fremhæver Frank Islin.

(Th) Teamleder for tavlemontørerne, Kasper Bøeck, tester en styring til afisning af fire sporskiftere. (Tv) Kompakte CMS-600 sensorer fra ABB klipses direkte på komponenterne og måler AC, DC og blandede strømme (TRMS).
(Th) Teamleder for tavlemontørerne, Kasper Bøeck, tester en styring til afisning af fire sporskiftere. (Tv) Kompakte CMS-600 sensorer fra ABB klipses direkte på komponenterne og måler AC, DC og blandede strømme (TRMS).
center

Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn X WhatsApp