Nem installation af ABB-Welcome

Nem installation af ABB-Welcome

Nyt, stort lejlighedskompleks på den tidligere Ford-grund i Københavns Havn har fået dørtelefonsystemet ABB-Welcome. Lindpro fremhæver, hvor nemt systemet er at installere.

Lige ud til vandet i Københavns Havn har bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard opført et kompleks med 145 lejligheder på den tidligere Ford-grund. Fra syvende sal er der på den ene side udsigt til markante, nye byggerier som Royal Arena, Copenhagen Tower, Ottetallet og Bella Sky samt Avedøreværket i horisonten. På den anden side ses Københavns historiske tårne.

Byggeriet ved navn Frederikskaj 2 er iøjnefaldende med skiftende farver på sten og altaner i de syv blokke med 14 opgange. Ved alle indgangsdøre og i lejlighederne har Lindpro valgt at installere dørtelefonsystemet ABB-Welcome.
- Der var foreskrevet et andet fabrikat, men vi valgte at optimere med ABB-Welcome. Både økonomisk og i forhold til funktionskrav er det et godt produkt, fortæller projektleder Mads Chemnitz fra Lindpro. 
- Vi skulle have det godkendt designmæssigt af bygherren, og det var der ingen problemer i. Folk synes generelt, at det er et flot produkt i et enkelt design, supplerer Mads Chemnitz.

I lejlighedskomplekset sidder dørtelefonsystemets centrale udstyr i eltavlen i teknikrummet, hvorfra et grønt såkaldt KNX-kabel fører busforbindelsen ud til lejlighederne. I de enkelte lejligheder har dørtelefonerne telefonrør, så beboerne kan tale diskret, samt teleslynge, der er mulig at forbinde til høreapparater. Dørtelefonsystemet er med video, hvilket giver ekstra tryghed for beboerne.

Nemt for alle
Hos Lindpro er oplevelsen, at ABB-Welcome både er nemt at installere, programmere og betjene. 
- Det har været supernemt at installere. Dørstationernes kamera, opkaldstryk osv. forbindes med små færdiglavede kabler med stik på, og hele systemet kan programmeres af en mand - uden brug af pc. Derfor bliver det også nemt at servicere fremover, understreger Mads Chemnitz. Hvis en telefon går i stykker, kan den lynhurtigt skiftes til en ny, så længe de små drejeomskiftere, der bestemmer adressen, står ens, fortsætter han.
- Derudover er det tilsyneladende også nemt at håndtere for beboerne. Det har i hvert fald ikke været nødvendigt at hjælpe nogen af dem, der er flyttet ind, fortæller han.

Om Lindpro
Teknik- og servicevirksomheden Lindpro, med omkring 1.000 medarbejdere fordelt på 21 afdelinger i Danmark, beskæftiger sig med installation, el- og VVS-service, brand- og tyverisikring, kommunikationsteknik samt en række specialer inden for elteknik.

center

Links

Contact us

Downloads

Share this article

Facebook LinkedIn X WhatsApp