Syddansk Universitet er med omkring 10.000 KNX- komponenter Danmarks største intelligente bygningsinstallationsprojekt.
På Syddansk Universitet opføres eller renoveres bygningerne med intelligente KNX- installationer i forskellige fabrikater, der styrer lys, ventilation, varme køl, solafskærmning og vinduer. Her er den særegne såkaldte bygning 42- 43, der er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller, den største enkeltstående installation med 2.500 komponenter fra ABB. Bygningen rummer 5- 6.000 ingeniørstuderende samt de ansatte på teknisk fakultet.
- KNX er både hurtigere og nemmere at installere end en stand alone-løsning, og ved renovering skal vi kun op over fem kontorer, før det er mere rentabelt, fortæller Jens Lindskov, der er elektriker og CTS- tekniker på SDU.
Da bygning 42-43 blev opført, var den kun projekteret til at have KNX i gangarealerne, men driftsafdelingen argumenterede for, at det gav mening at have intelligent styring i hele bygningen.
- Bygningens udformning med lange gange og små rum gjorde det oplagt at lave KNX, for med en traditionel installation skulle vi have haft teknikrum i hjørnerne og midt i bygningen med lange kabeltræk og CTS-tavler, der ville have være tre gange så store som dem, vi fik, forklarer Jens Lindskov, der fremhæver fordelen i, at KNX- systemet også er nemt og fleksibelt at bygge om.
Dette understøttes af kollegaen Thomas Gren Johansen, der er elektriker og tekniker.
- Fleksibiliteten og valgfriheden inden for komponenter i den åbne standard er vigtig, fordi vi ikke er låst. Installationsmæssigt er det super nemt at arbejde med, og det betyder også meget, at der er nem integration, forklarer han.
Energimæssige fordele
I bygning 42- 43 er KNX- systemet blevet anvendt til at lave en række energibesparende tiltag. For eksempel er der dagslysstyring, hvor belysningen reguleres efter lysindfald udefra. Bevægelsesfølere sørger for, at kontorerne går på standby med slukket lys og sænket temperatur, når de forlades. Derudover er ventilationen på laboratorierne også styret med bevægelsessensorer, så den opstarter automatisk, når der er aktivitet i lokalet.
- Vi har også lavet et forsøg med passiv natkøling i nogle yderkontorer, der blev for varme. Her åbnede systemet vinduerne om natten og sænkede på den måde starttemperaturen om morgenen med to grader, fortæller Jens Lindskov.
Lindpro stod for programmeringen og har under forløbet haft god sparring med det rådgivende ingeniørfirma MOE.
- Vi kan programmere os ud af det meste som for eksempel natkøl. Systemet er fremtidssikret, fordi vi ikke behøver at tage forbehold for, hvad der kommer af løsninger i bygningen i fremtiden, for det kan altid lade sig gøre med KNX’en. Det betyder også, at kostprisen for KNX er billigere installationsmæssigt end en traditionel installation, fordi der ikke skal trækkes en masse nye kabler, når ting skal laves om, forklarer IBI- tekniker Jesper Marschner fra Lindpro. Han understreger, at Lindpro ser en stor fordel i de åbne systemer, hvor nye teknologier kan tilkobles i fremtiden.
