Fremtiden for Power-to-X starter her

Fremtiden for Power-to-X starter her

Midt i det sønderjyske landskab produceres fremtidens grønne brændstof. I Kassø ligger verdens første storskala e-metanol-anlæg side om side med Nordens største solcellepark. I takt med at European Energy’s Power-to-X anlæg bevæger sig fra vision til virkelighed, har ABB’s rolle i projektet ikke kun været som leverandør men som medudvikler og problemløser.

European Energy har en mission om at være en global drivkraft i den grønne omstilling, og med Kassø-anlægget tager de et vigtigt skridt. Her omdannes grøn strøm, (biogen) CO₂ og vand til e-metanol produceret vha. vedvarende energikilder. En nøglekomponent i denne proces er grøn brint, som produceres direkte på anlægget via elektrolyse.

For at nå dertil har det krævet en pålidelig elektrificeringsløsning – og her har ABB spillet en afgørende rolle.

”Vi ønskede en partner med stærk in-house engineering og høj teknisk sparring. ABB lever op til det”, siger Ricki Stolberg Refstrup, Maintenance lead, Kassø Power-to-X.
Ricki Stolberg Refstrup, Maintenance lead, Kassø Power-to-X, tjekker koblingsanlægget fra ABB, som er udstyret med ABB's Relion-relæer fra 620-serien.
Ricki Stolberg Refstrup, Maintenance lead, Kassø Power-to-X, tjekker koblingsanlægget fra ABB, som er udstyret med ABB's Relion-relæer fra 620-serien.
center

ABB har blandt andet leveret eHouse – en komplet, præfabrikeret og testet løsning, der indeholder ZX0.2 primæranlæg (30 kV), udstyret med ABB's Relion-relæer fra 620-serien, og styringssystemer. eHouse-løsningen forbinder solcelleparken med Power-to-X-anlægget, der sammen med en opkobling på Energinets infrastruktur sikrer stabil energiforsyning døgnet rundt.

Avanceret analyse leverer nødvendige data

Et andet centralt element i ABB's leverance er et fuldt integreret analyseskab, som overvåger e-metanolens kvalitet, helt afgørende for at sikre, at produktet lever op til EU’s strenge certificeringskrav. Anlægget måler på indholdet af metanol, vand, acetone, methylformat og etanol og leverer data med blot få minutters forsinkelse.

”Et samlet system til måling af metanol i flydende form findes ikke på markedet, så løsningen har ABB special-designet til Kassø, baseret på ABB’s gaskromatograf PGC5000”, siger Klaus Petersen, ABB Process Automation.

  • Daniel Kristensen, ABB servicetekniker, med den specialdesignede løsning til Kassø, baseret på ABB's gaskromatograf PGC500.
  • Endelig har ABB bistået med grid compliance studier, som er nødvendige for at opnå den helt centrale spændingsætningstilladelse (EON) fra Energinet.
”Data er guld værd i dag. Vi har brug for masser af data for at kunne certificere vores produkt, og ABB’s system gør det muligt at måle præcist og hurtigt”, siger Ricki Stolberg Refstrup.

Fleksibilitet og faglig sparring

Kassø-projektet har været præget af hurtig udvikling og mange ændringer undervejs. Netop derfor har det tætte samarbejde og fleksibiliteten i ABB's tilgang været afgørende.

”Vi har haft en ærlig dialog hele vejen igennem. Når vi møder en udfordring, tackler vi den direkte– og det samme gør de. Det er den måde, et partnerskab skal fungere på”, understreger Ricki Stolberg Refstrup.

”Vi vidste, at dette projekt krævede mere end blot standardleverancer. Derfor har vi arbejdet tæt sammen med European Energy om at finde robuste, fleksible og fremtidssikrede løsninger”, siger Bo A. Hansen, ABB Distribution Solutions (til højre).
”Vi vidste, at dette projekt krævede mere end blot standardleverancer. Derfor har vi arbejdet tæt sammen med European Energy om at finde robuste, fleksible og fremtidssikrede løsninger”, siger Bo A. Hansen, ABB Distribution Solutions (til højre).
center

ABB har løbende bidraget med teknisk sparring, bl.a. i integrationen med European Energys SCADA-system. ABB's komponenter leverer kritisk data, som visualiseres og bruges til både overvågning og dokumentation.

  • Kassø-anlægget er udviklet af European Energy, og ABB har været med som teknologipartner hele vejen fra design til drift.
  • Bo A. Hansen, ABB Distribution Solutions, sammen med Ricki Stolberg Refstrup, European Energy.
  • ABB leverer et eHouse med 30kV anlæg ZX0.0 og ABB's beskyttelsesrelæer, inklusive projektledelse og commissioning.
”Samarbejdet med ABB har været exceptionelt godt. Når ting ændrer sig – og det gør de – så ved vi, at vi har en partner, der er klar til at handle og støtte os teknisk. Det betyder alt”, fastslår Ricki Stolberg Refstrup.

Resultater og læring

Selvom Kassø stadig er i kommissioneringsfasen, har projektet allerede opnået en af sine vigtigste KPI’er: Det første EU-certificerede e-metanol-produkt. Dermed har European Energy og ABB skabt et proof-of-concept, som skal bane vejen for fremtidige anlæg – både i Danmark og internationalt.

”Det er ikke alt, der har været perfekt fra start. Men én ting er sikkert, komponenterne gør det de skal, og anlægget producerer. Vi er blevet klogere undervejs, og vi bruger vores viden til at optimere fremtidige projekter”, siger Ricki Stolberg Refstrup.

Fakta om Kassø Power-to-X

  • Placering: Ved Kassø, Sønderjylland
  • Produktion: Grøn e-metanol baseret på solenergi, biogen CO₂ og brint produceret via elektrolyse
  • Certificering: Første EU-certificerede e-metanol-produkt
  • Status: European Energy og Mitsui indviede anlægget den 13. maj 2025.
  • ABB-leverancer:
  • eHouse med 30kV anlæg (ZX0.2, ABB's beskyttelsesrelæer), inklusive projektledelse og commissioning
  • Gaskromatograf (PGC5000)
  • SCADA-integration og dataopsamling
  • Grid compliance studie og rådgivning

Foto: Christoffer Regild, tekst: Niels Henrik Bach

Links

Kontakt os

Downloads

Del denne artikel

Facebook LinkedIn X WhatsApp