Klimaforandringer, FN's 17 verdensmål, den grønne omstilling, fremtiden for kommende generationer – alt taler for at handle med omtanke og bruge sin sunde fornuft i stort og småt. Et eksempel er at tænke sammenhængende bygningsautomatik ind i boliger, institutioner, skoler, offentlige bygninger, kontorer, erhvervslejemål, industri, sportsfaciliteter og hospitaler. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) står verdens bygningsmasse og nybyggeri for 36 % af det globale energiforbrug og for næsten 40 % af de samlede CO2-emissioner. Så alene ved at have fokus på energibesparelser – blandt andet ved hjælp af bygningsautomatik – kan verden tage et stort skridt i den rigtige retning. Samtidig opnås positive "sidegevinster" i form af sundere indeklima, øget komfort og velvære, højere produktivitet på arbejdspladser – og en mærkbar driftsbesparelse.
Tænk stort
- Overalt i samfundet arbejdes på den grønne omstilling, ikke mindst inden for energiforsyning, hvor alt fra gas, el, vind og sol er i spil. Hvorfor ikke lade vores bygninger og infrastruktur være en aktiv medspiller og vigtig del af ligningen, så de i koordineret samarbejde kan være med til at producere mere energi, end de bruger? Teknologien findes allerede, og det er helt i tråd med EU-politikernes ønske om øget selvforsyning helt ned på den enkelte matrikel, fortæller Rasmus Trolle-Hemmingsen, der er salgs- og marketingchef for Smart Buildings hos ABB:
- Hvis bygninger skal indgå som et aktiv i fremtidens energiforsyning og ikke blot en forbruger, som det er tilfældet i dag, så skal de være smarte. De skal være digitale. Man skal med andre ord kunne kommunikere med dem, få adgang til fx energidata og fjernstyre dem for at optimere driften. Et bærende element i den udvikling er bygningsautomatik.
- Ægte bygningsautomatik samler alle de tekniske installationer i ét system og udnytter de synergier, der nærmest automatisk opstår, når energiforsyning, belysning, vand, varme og ventilation bindes sammen fra start til slut. Vi ved, at de tekniske installationer har kæmpestor indvirkning på hinanden, så hvorfor ikke optimere udbyttet, ved at lade dem tale sammen? Med prisen som det bærende argument spises alt for mange bygherrer af med en bevægelsessensor, der kun tænder og slukker lyset – i bedste fald med dagslysindfaldet som en del af ligningen. Her er altså brug for at tænke større – ikke nødvendigvis dyrere, bare større.
Der er selvsagt mange elementer at holde styr på, når en hel bygning skal tale sammen. Det er ikke nemt, men det er heller ikke så svært, som nogle ynder at tro. I Danmark har vi mange superdygtige specialister, der brænder for den slags, og i øvrigt er meget af kompleksiteten gemt bag smukke, intuitive brugerflader, der kamuflerer 0- og 1-taller bag færdige byggeklodser til energiovervågning, visualisering, og meget mere.
Hæv ambitionsniveauet
I begyndelsen af 2020 træder en ny tilføjelse til Bygningsreglementet i kraft. Bekendtgørelsen betyder, at bygningsautomatik skal implementeres i ikke-beboelsesbygninger med et varme- eller kølebehov på over 290 kW. Selvom det afhænger af bygningens energimæssige tilstand, så svarer det i praksis til bygninger på omkring 5.000 kvm og opefter. Kravet gør sig også gældende for eksisterende bygninger, såfremt det er teknisk gennemførligt og rentabelt.
- Direktivet er et udtryk for, at politikerne har fokus på emnet og ikke nøjes med at tale om det, og det er et stort skridt i den rigtige retning. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi hævede ambitionsniveauet en smule. I min optik starter målgruppen allerede ved bygninger på 2.000 kvm af to årsager: 1) mindre bygninger har ofte ingen bygningsautomatik overhovedet, og besparelsespotentialet er derfor enormt, og 2) der er trods alt væsentligt flere små end store bygninger i Danmark, udtaler Rasmus Trolle-Hemmingsen.
Ifølge direktivet skal systemet være i stand til løbende at overvåge og analysere energiforbruget og kommunikere med de tekniske anlæg, således at disse reguleres energieffektivt efter behovet i bygningen. Systemet skal også kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg samt detektere og underrette driftspersonalet om eventuelle fejl.
- Den lidt vage formulering betyder, at spekulanter nok skal finde huller i osten, men der er ingen tvivl om, at intensionen bag lovforslaget er at lave velfungerende, sammenhængende løsninger, der optimerer bygningens drift og mindsker dens fodaftryk på kloden i hele dens levetid, og ikke kun søger laveste fællesnævner, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen.
- ABB har i mange år leveret energibesparende løsninger til alle typer bygninger over hele verden, og i takt med den teknologiske udvikling og stigende digitalisering bliver løsningerne stadigt smartere, billigere og dermed mere relevante, fortæller Rasmus Trolle-Hemmingsen. - Markedet bugner af smarte systemer til både nybyg og renovering, og vælger man et sammenhængende, åbent system, kan man frit vælge mellem produkter fra et hav af leverandører. Det gør det muligt at skræddersy den helt perfekte løsning og letter service og vedligehold.
- Et eksempel er vores ABB i-bus, der håndterer både lys, HVAC, solafskærmning og meget mere, og er baseret på den åbne KNX-standard. I øjeblikket findes mere end 400 leverandører, der laver produkter til KNX-standarden, og som bygherre får man altså et fremtidssikret system, der ikke er låst til en bestemt leverandør.
- Er der tale om nybyggeri, er det i sagens natur både nemmere og billigere at integrere bygningsautomation fra starten. Det giver også en række service- og driftsmæssige fordele. I min optik er det en klog og langsigtet investering, der både tjener sig hurtigt hjem og giver god grund til at smile.
